Ved snevejr har vi tidligt om morgenen kontakt med såvel vejvirksomhed som busselskab. Hvis der er problemer med at holde vejene ryddet, og problemer med at få busserne til at køre, kan skolen lukke for undervisning.
Hvis denne beslutning bliver truffet, offentliggør skoleledelsen dette ved DR P4/regionalradio senest ved udsendelsen klokken 6.30.
Se endvidere www.dr.dk/bornholm
Når skolen er lukket, gælder det for eleverne fra 3. – 9. kl., at deres lærere senest kl. 10.00 lægger opgaver ud på Teams, som de kan arbejde med hjemmefra.
Skolelederen sørger for, at der er personale, som kan tage imod de elever der, måtte komme i skole alligevel. Når vi har overblik over, hvor mange elever der kommer, organiserer vi pasning med et passende antal medarbejdere.