Om skolen

En gruppe forældre fra de tre kirkelige missionsforeninger

– tog initiativ til Davidskolens oprettelse i 1974.
Skolen startede med 49 elever, men voksede sig snart større. I 1981 var her over 300 elever. Det betød pladsmangel og førte til Peterskolens oprettelse i Rønne, sådan at der nu er to kristne friskoler på Bornholm. Elevtallet på Davidskolen ligger nu på over 200.
Skolen har gennem tiden opkøbt naboejendomme og ombygget dem for at kunne leve op til kravene om en moderne og funktionsdygtig skole.
I tilknytning til skolen blev der i 1994 oprettet en landbørnehave, Børnebakken.

Davidskolen bygger på det kristne livs- og menneskesyn.

  • Derfor har vi morgenandagt hver dag, hvor Bibelens budskab bliver viderebragt til eleverne, og hvor vi også synger og beder en morgenbøn sammen.
  • Vi lægger vægt på en dagligdag med tryghed og gensidig tillid og respekt for det enkelte barn.
  • Vi vil gerne lære eleverne god orden og disciplin og at vise respekt for de normer og krav, som er her.
  • Vi lægger vægt på faglig god undervisning, der kvalificerer til yderligere uddannelse.
  • Vi ønsker at medvirke til, at eleverne bliver ansvarsbevidste i forhold til sig selv, deres medmennesker og samfundet i øvrigt.

 

Lukket for kommentarer.