Om Davidskolens SFO

  • Åbningstider: SFO’en drives i tæt samarbejde med børnehaven BØRNEBAKKEN. Vi har åbent alle skoledage fra kl. 6.30 – 7.50 og igen fra kl. 13.05 – 17.00. (fredag til 16.30) I alle skoleferier har vi åbent fra kl. 6.30 – 17.00 (fredag til 16.30). Disse dage går vi oftest sammen med børnehavebørnene til Landstedet, som er Børnebakkens lille ”bondegård” på adressen, Haregade 21. Tlf. nr.: 22 87 00 46.
  • Lukkedage”: Mellem jul og nytår, dagene op til påske samt fredag efter Kristi Himmelfartsdag holder SFO’en dog altid lukket.
  • Brugere: SFO’en er åben for alle elever i 0., 1., 2. og 3. klasse på Davidskolen. Hvis der er ledige pladser, kan disse evt. tilbydes til elever fra 4. klasse.
  • Lokaler: SFO’en benytter de samme lokaler som børnehaven: Børnebakken, Østergade 23-25. Vi benytter også jævnligt nogle af skolens andre lokaler: Børnehavens Lokaler og Holgers Hus. 
  • Leder: Børnehaven og SFO’en ledes af Steen Noer. 
  • Pris: Når man indmelder sit barn i SFO’en, kan det ske på et af nedenstående tre moduler: Modul 1: 0 – 240 timer / år : 575,00 kroner pr måned
    Modul 2: 241 – 360 timer pr år :825,00 kroner pr måned
    Modul 3: 361 – > timer pr år : 1.180,00 kroner pr måned
    (modul 1: 20 timer pr måned i snit,  modul 2: 30 time pr måned i snit,  modul 3: ubegrænset!)
    Søskenderabat: Der ydes 20 % rabat på ”2. barn” på modul 3 (hvor begge børn er på modul 3 – eller der er søskende i Børnebakken eller i en anden institution/dagpleje).
  • Betaling: Prisen er den samme på f.eks. modul 1, uanset om man får brugt 30 eller 230 timer i løbet af året. Beløbet opkræves sammen med skolepengene.
  • Udmelding: Ønsker I at udmelde barnet midt på året, skal vi orienteres skriftligt, senest en måned i forvejen. Udmeldelsen er altid gældende fra den 1. i en måned.
  • Ændringer: Hvis det valgte modul ikke svarer til behovet/forbruget, kan det ændres efter aftale. Ved ændringer kan man ikke overføre timer fra et modul til et andet.
  • Krydsskema: Hver måned får I udleveret et afkrydsnings skema i to eksemplarer, som I udfylder ens. I beholder det ene og returnerer det andet. Vi forventer, at barnet er i SFO’en i de afkrydsede timer. Skulle I få behov for flere timer, skal det meddeles personalet tidligst muligt.
  • Tøj: Sørg for, at jeres barn har tøj med, der passer til vejret, da vi tit er ude. Særligt når vi er på ture eller med børnehaven på Landstedet i ferierne, er der altid brug for praktisk tøj. Regntøj og støvler er en selvfølge, når der er udsigt til regn, og varmt overtræks tøj, når det er koldt/sne. Det er også godt med lidt skiftetøj, hvis uheldet er ude.
  • Ændringer: Ved ændringer eller sygdom kontaktes SFO personalet om morgenen på telefon: 56932504 eller på mobiltelefon: 22870046.
  • Forfriskning: Ved 14 tiden opfordrer vi børnene til at spise deres medbragte forfriskning.
  • Oprydning: Børnene skal naturligvis selv rydde op efter sig, inden de begynder på en ny aktivitet eller går hjem. Hjælp jeres barn med at huske det!
  • Bus: Vi skal være orienteret om, hvem der skal med bus, hvem der bliver hentet, og hvem der selv går hjem. Vi følger til bus mellem kl. 14 og 14.40.
  • Forældre samtaler: Vi har ikke deciderede forældre konsultationer, men I er velkomne til at ringe og aftale tid til en snak om jeres barn, hvis I har behov for dette. Hvis vi har brug for at drøfte nogle ting med jer, vil vi kontakte jer herom! Til hver klasse vil der blive knyttet en person fra SFO’en.
  • Fortrolige oplysninger: Da vi som institution hører sammen med Davidskolen, vil der blive udvekslet fortrolige oplysninger vedrørende jeres barn. Det er nødvendigt for os, for at kunne samarbejde med skolen omkring børnenes trivsel og udvikling m.m.. Alt personale har tavshedspligt, og relevante oplysninger bliver kun bruges inden for skolens rammer.
  • Tilmelding: Tilmeldings skema fås ved henvendelse til skolens kontor

Lukket for kommentarer.