top of page

Undervisning

IMG_4936_edited.jpg

Morgensamling 

Et af skolens kendetegn er, at vi starter hver skoledag med morgensang og andagt.

Vi har fælles morgensamling de to første og sidste dage i ugen. Onsdag  holder de tre afdelinger morgensang hver for sig.
De fordeler sig således:

  • 0. – 3. klasse

  • 4. – 6. klasse

  • 7. – 9. klasse

En morgensamling indeholder typisk en sang og en andagt, som tager udgangspunkt i Bibelen eller en etisk problemstilling.

Skolens ansatte skiftes til at lede morgensamlingen, og med jævne mellemrum er der medvirken af de forskellige klasser. Det er obligatorisk at deltage i morgensamlingen.

Vi ønsker, at morgensamlingerne skal være et “rum” med frihed til at lytte og tage Guds ord til sig, men ikke at de opleves som et pres og et overtalelsesforum.

Støtteundervisning

Hvis det skønnes, at en elev har behov for ekstra hjælp i et eller flere fag, tilbyder vi undervisning i støttecenter eller støtte i klassen.

I støttecenteret satses på forløb af ca. 3-4 måneders varighed. Derefter vurderes det, om hjælpen bør forlænges, holde pause eller ophøre.
Hvis det vurderes, at denne hjælp gennem nogen tid ikke er nok, er det praksis, at der sker en indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for nærmere udredning for at få hjælp til den videre undervisning.
Skolen har samarbejde på lige fod med andre skoler med både psykologer, læsekonsulent og talepædagog samt andre faggrupper med tilknytning til PPR.

Vi prioriterer støtteundervisningen højest til elever i de yngste klasser.
Hele processen omkring støtteforanstaltninger sker i et tæt samarbejde med forældrene.

For at sikre at alle får det optimale udbytte af undervisningen, følges alle børn på skolen helt fra skolestarten med diverse læse- og staveprøver.

IMG_2948_edited.jpg
IMG_2875.jpg

Valgfag

Valgfag 7.- 9.kl. i skoleåret 2021-2022

Valgfag 1. modul

  • Bornholms historie

  • Action idræt

  • Boldspil – udendørs

  • Rytmisk gymnastik

Valgfag 2. modul

  • Lektiecafé

  • Boldspil – inde

  • Vi syr løs

  • Bordtennis

Valgfag 3. modul

  • Volley - begyndere

  • Volley - øvede

  • Bagning

  • Lektiecafé

Valgfag 4. modul (kun for 7.-8. da 9.klasse har prøveforberedelse)

  • Billedkunst

  • Filmlab

  • Skak

Undervisning: Services
bottom of page